Vi har samlet 1 lecablokke fra 1 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 1 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Lecablokke bruges til sokler, fundamenter, skillevægge, garager, støttemure og en lang række andre opgaver, hvor der skal mures noget op, som skal holde i mange år. For den, der køber blokke første gang, er udfordringen sjældent at finde en leverandør. Den er at finde ud af, hvilken type blok opgaven kræver, hvor bred den skal være, og hvad der ellers skal med hjem for at arbejdet kan gøres færdigt.
Denne guide gennemgår de valg, du reelt skal træffe: bloktype, bredde, samlingsmetode, mængdeberegning, levering og de fejl, der oftest koster penge. Målet er, at du kan stille de rigtige spørgsmål, inden du bestiller en palle hjem.
Leca er et varemærke for letklinker — små, porøse lerkugler, der er brændt ved høj temperatur, så leret udvider sig og danner utallige lukkede luftlommer. De klinker støbes sammen med cement til blokke. Den generiske betegnelse for varen er letklinkerblokke, og du vil møde både navnet og fællesbetegnelsen hos byggemarkeder og trælaster.
Materialet forklarer stort set alle blokkens egenskaber. Luftlommerne gør den let i forhold til en massiv betonblok, giver bedre varmeisolering end almindelig beton, og gør materialet ubrændbart, da det allerede har været gennem en brændingsproces. Den åbne, grove struktur mellem klinkerne betyder samtidig, at vand løber igennem frem for at blive suget op — en egenskab der er hele grunden til, at lecablokke er så udbredte lige over jorden.
De to bliver ofte sammenlignet, men de løser ikke helt de samme opgaver. Betonblokke er tungere og har typisk højere trykstyrke, hvilket kan være afgørende i stærkt belastede, bærende konstruktioner. Letklinkerblokke vejer mindre, isolerer bedre og er nemmere at arbejde med i hånden — særligt hvis du er alene om projektet.
I praksis vælger mange lecablokken, når konstruktionen skal håndtere fugt, kulde eller begge dele, og betonblokken når belastningen er høj og fugten uden betydning. Er du i tvivl om, hvad en bærende væg kræver, hører spørgsmålet hjemme hos en ingeniør eller din kommune, ikke i et byggemarked.
Sortimentet er større, end mange regner med, og det er værd at kende hovedtyperne, inden du bestiller:
De fleste projekter bruger mere end én type. En sokkel kan for eksempel bestå af almindelige blokke i det meste af forløbet og U-blokke, hvor der skal armeres.
Bredden er det valg, der har størst betydning, og den angives i millimeter eller centimeter. Smalle blokke bruges typisk til lette skillevægge, mellembredder til haveprojekter og mindre konstruktioner, og de brede til fundamenter, sokler og bærende vægge.
Tommelfingerreglen er, at bredden skal passe til belastningen, ikke til budgettet. En for smal blok i et fundament kan ikke rettes bagefter uden at rive ned. Blokkenes højde og længde er derimod stort set standardiserede, netop så forskellige typer kan indgå i samme skifte og gå op i modulmål.
Skal konstruktionen være en del af klimaskærmen — altså adskille opvarmet indeklima fra det fri — bliver isoleringsevnen central. Her findes blokke med isoleringskerne, som samler bæreevne og isolering i ét produkt og sparer et efterfølgende arbejdstrin.
Vær opmærksom på, at kravene til varmetab i bygninger er reguleret i bygningsreglementet, og at de afhænger af, hvad konstruktionen bruges til. Et uopvarmet udhus stiller helt andre krav end en tilbygning. Er projektet omfattet af krav, bør beregningen laves, før blokkene bestilles.
Mængden regnes ud fra murens areal, ikke dens længde. Gang længde med højde, træk åbninger fra, og slå antallet af blokke per kvadratmeter op hos producenten for netop den bloktype og det format, du har valgt — det tal varierer.
Læg altid lidt til. Der går blokke til skæring ved hjørner og afslutninger, enkelte kan være beskadigede, og det er langt billigere at have nogle stykker til overs end at skulle bestille en ekstra levering for en halv palle. Husk også at regne mørtel eller lim med i samme omgang.
Der er grundlæggende tre måder at samle letklinkerblokke på. Traditionel muring med mørtel i vandrette og lodrette fuger er den mest udbredte og den mest tilgivende over for små unøjagtigheder i blokkene.
Blokke med not og fer kan limes med tyndfugemørtel, hvilket giver en meget tynd fuge og går hurtigt — men kræver til gengæld, at første skifte er lagt millimeterpræcist i vater, for der er intet at rette op i senere. Endelig kan visse bloktyper tørstables og udstøbes, typisk i fundamenter. Vælg metode ud fra bloktypen, ikke omvendt, og følg producentens anvisning for netop den vare.
Den grove struktur gør materialet kapillarbrydende: vandet kan ikke vandre opad gennem blokken, som det kan i tættere materialer. Derfor bruges lecablokke i sokler og de nederste skifter, hvor fugt fra jorden ellers ville trække op i konstruktionen.
Det fritager dig ikke fra at bruge fugtspærre og at lave afvandingen rigtigt. Blokken hjælper, men den erstatter ikke en gennemtænkt fugtløsning. Skal blokkene stå i jord eller mod en skråning, kræver det også, at der er tænkt over dræn bag muren.
Uden for huset bruges blokkene til støttemure, hævede bede, plantekasser og faste grillpladser. At materialet er frostbestandigt og ubrændbart passer godt til de opgaver, og blokkene kan pudses, males eller beklædes bagefter, hvis det rå udtryk ikke er ønsket.
Til støttemure gælder to ting: jorden bag muren skal kunne komme af med vandet, og en mur, der skal holde på en større højdeforskel, er en konstruktion — ikke bare stablede blokke. Ved noget over almindelig bedhøjde er det værd at få vurderet, om muren skal armeres og funderes.
Blokkene skæres med blokskærer, rundsav med passende klinge eller vinkelsliber med diamantklinge. Tørskæring støver kraftigt, og støv fra klinker og cement indeholder kvarts, som er skadeligt at indånde. Skær derfor vådt eller med støvudsugning, brug egnet åndedrætsværn, og tag høreværn og øjenværn på.
Derudover skal du bruge det almindelige murerværktøj: murerske, vaterpas, murersnor, retskede og en blandebalje eller tvangsblander. Regn dem med i budgettet, hvis du ikke har dem i forvejen.
Mørtel må ikke fryse, mens den hærder, så muring i frostvejr kræver særlige foranstaltninger eller bør udskydes. Nystøbt eller nymuret arbejde skal også beskyttes mod slagregn og direkte sol de første døgn.
At lecablokken er lettere end en betonblok gør den håndterbar, men mange hundrede løft i træk er stadig hårde ved ryggen. Planlæg, hvor pallen stilles, så du ikke skal bære blokkene længere end nødvendigt.
Prisen følger først og fremmest bredden og bloktypen. Almindelige blokke i smalle bredder ligger lavest, mens isolerede blokke, U-blokke og overliggere koster mere per stk., fordi de gør mere. Køber du enkeltvis, betaler du typisk mere per blok end ved pallekøb.
Det, der virkelig flytter regnestykket, er sjældent blokprisen alene. Levering, palleafgift, mørtel, armering og eventuel kranlosning kan tilsammen udgøre en mærkbar del af det samlede beløb. Sammenlign derfor den samlede pris på det, der skal bruges — ikke stykprisen isoleret.
Blokke leveres normalt på paller, og en fuld palle er tung. Overvej, om lastbilen kan komme til, om der skal kran på, og om underlaget kan bære. Aftal placeringen på forhånd; en palle, der sættes forkert, skal flyttes med håndkraft.
Skal blokkene ligge et stykke tid, så stil dem på fast, plant underlag og dæk dem af. Blokkene tager ikke skade af at blive våde, men gennemvåde blokke er tungere at arbejde med og kan påvirke mørtlen, når du går i gang.
Den hyppigste fejl er at vælge blok efter pris i stedet for efter opgave, typisk en for smal blok til et fundament. Den næsthyppigste er at glemme tilbehøret: overliggere, armering, hjørne- og halvblokke bliver først synlige som mangler, når muren er halvvejs oppe.
En tredje klassiker er at blande samlingsmetode og bloktype, for eksempel at ville lime blokke, der ikke er formet til det. Og endelig undervurderer mange spildet, så der skal bestilles en dyr ekstralevering på en enkelt palle.
Ja, materialet tåler vejr og frost. Mange vælger alligevel at pudse eller male af æstetiske grunde eller for at lukke overfladen.
Ja, men den porøse struktur betyder, at almindelige plugs ikke altid holder godt. Brug beslag og plugs beregnet til porøse og hule materialer, og vælg efter den last, ophænget skal bære.
Nogle typer og bredder er beregnet til bærende konstruktioner, andre ikke. Producentens datablad angiver anvendelsen, og ved bærende arbejde bør dimensioneringen laves af en fagperson.
Det afhænger af, hvad du bygger — ikke af materialet. Fundamenter, tilbygninger og visse mure kræver anmeldelse eller tilladelse. Spørg kommunen, før du går i gang.